Om Projektet

Udfordringen

På samme tid arbejder byer i stigende grad på at styrke deres tilpasningsevner i forhold til klimaforandringer, bl.a. ved at lære, hvordan man lever med risikoen for naturkatastrofer, at bygge broer og bygninger, der er modstandsdygtige overfor potentielle katastrofer, samt at vedtage politiske strategier og reguleringer, der fremmer en mere resilient by på kort og lang sigt. Er vores byers information systemer gode nok til at nå ud til alle borgere?
I de sidste årtier er europæiske byer blandt andet blevet præget af en øget migration, hvilket har resulteret i mere multikulturelle bysamfund og i flere tilfælde har skabt større fællesskaber og boligområder med en høj koncentration af borgere med en anden etnisk baggrund.

I den kontekst er det vigtigt at involvere alle borgere i de nye udfordringer, som byerne står overfor i disse år. Helt konkret i tilfælde af katastrofer, er det netop ved ikke at vide hvem man skal tilkalde, hvordan man skal forholde sig, hvor man kan holde øje med opdaterede informationer, at man kan blive udsat for stor fare. Det er i særdeleshed gældende for borgere med en anden etnisk baggrund. Byer udgøres af dets borgere, og derfor er det essentielt, at de bliver anerkendt som nøgle aktører i forhold til at sikre gode resultater af en forebyggelses- og beredtheds politik og investering.
Det europæiske projekt AMARE-EU vil fokusere specifikt på at udvikle konkrete, omkostningslave og implementerbare løsninger til at involvere og informere de borger, der grundet sociale, linguistiske, økonomiske og kulturelle faktorer er i alvorlig risiko i tilfælde af en naturkatastrofe.

Takket være et kompetent og tværgående partnerskab bestående af organisationer, der aktivt arbejder med forebyggelse af naturkatastrofer, kulturelt samarbejde, smart- og resiliens politik, by-samarbejde og integration, vil et omtanke-og evalueringsværktøj samt en relateret kampagne blive udviklet og implementeret.

Er vores byers information systemer gode nok til at nå ud til alle borgere?

Hoved Aktiviteter og arbejdspakker

Projektets aktiviteter tager udgangspunkt i at udvikle et online selvevalueringsværktøj til at evaluere byers kapacitet til at skabe en forebyggelseskultur i multikulturelle samfund. Dette værktøj vil sammen med et online bibliotek, der dækker emner som resiliente byer, multikulturalisme, og involvering af borgere, være tilgængeligt under og efter projektfasen og vil hjælpe med til at øge byers bevågenhed omkring projektets temaer.

Relevante materialer relateret til risikoreduktion, formindskelse af konsekvenserne ved katastrofer i lokalsamfund og medborgerskab vil også blive identificeret og tilpasset multikulturelle bysamfunds behov. Materialerne vil være tilgængelige online. Materialerne vil sammen med væsentlige retningslinjer og gode praksisser konstituere et værktøj, der støtter by-administratorer i at sikre den mest effektive involvering af borgere med en anden etniske baggrund i forebyggelses- og beredthedsstrategier med henblik på at sikre trygge og mere resiliente fællesskaber.

Samtidig vil en invitation til deltagelse i projektet blive lanceret, hvorefter der udvælges 4 europæiske pilot byer. De skal teste og implementere projektets værktøj og approach i tæt samarbejde med projektets partnere. Specifikke analyser, trænings- og planlægningsaktiviteter, samt en oplysningskampagne vil blive implementeret i hver enkelt by. De fire byer vil inkludere borgere med anden etnisk baggrund i denne proces. Byerne vil altså være med til at validere projektets innovative tilgang og værktøjer, som det efterfølgende vil være muligt for andre byer at tilgå og indarbejde i deres bysamfund.

Resultater

Forøget opmærksomhed omkring borgere med en anden etnisk oprindelses rolle i byers resiliensstrategi

Europæiske byer bliver bedre klædt på til at beskytte deres borgere fra konsekvenserne af katastrofer

Forbedret dialog, samarbejde og forståelse mellem byer og deres borgere

Større tilgængelighed til forbedrede materialer omkring risikooplysning, risikohåndtering og borgeres involvering i henhold hertil.

Styrket tilgang til forebyggelse og risikohåndtering af katastrofer i byer

Promovering af aktivt medborgerskab, frivillighed og solidaritet

Beskyttelse af de mest sårbare kategorier

Promovering og forbedring af inkluderende, dynamiske og risikoforberedte europæiske byer.